Kunst og håndværk

Kunst og håndværk bærer i sig kultur, viden om materialer og processer samt timers arbejde med at mestre og rafinere materialer og processer for at nå frem til et unikt produkt.

På denne side finder du unikke produkter, viden om materialer og processer og interviews med kunsthåndværkerne om deres materialer, arbejde og ideer efterhånden, som siden bliver bygget op.

Hand Art vil gerne dele respekt, beundring for og glæde ved både kunst og håndværk  med dig!

“Håndværk følger regler,
– kunst gør ikke!”

Citat erfaren tagdækker

100 års DANSK KERAMIK

100 års DANSK KERAMIK er en smaddergod bog om den moderne, danske keramiske tradition. I disse år er keramik blevet populært både at købe og bruge, at lave selv på amatørniveau eller besøge museer og gallerier for at beundre kunstnere og håndværkeres værker. Denne bog giver dig et unikt indblik i håndværkets og kunstens udvikling, samtidig med at den også forbinder denne udvikling med den øvrige udvikling i samfundet. Absolut værd at læse, hvis du interesserer dig for keramik. Bogen kan købes hos et bredt udvalg af boghandler eller lånes på biblioteket.

Maj 2026, handart